Portræt af Mikkel Andersen. Af: Anne Mette Ahlgreen
En arbejderdreng blev klassisk guitarist
Med en opvækst i en arbejderfamilie lå det ikke i kortene, at Mikkel Andersen skulle blive klassisk sologuitarist og spille koncerter i kirker over hele landet. Under corona-pandemien er elevtallet i Københavns Guitarskole foreløbig fordoblet
Som seksårig hørte Mikkel Andersen klassisk musik for første gang ved en ”fejl”. Hans gudmor gav ham en pakkekalender, juleaften var gaven et hjemmelavet kassettebånd med Peter Plys-historier på den ene side og Tjajkovskij på den anden.
”Jeg vendte båndet om og hørte musikken af Tjajkovskij, og der åbnede sig en ny verden for mig,” fortæller Mikkel Andersen, der begyndte at gå til guitar som niårig.
Musik var ikke vigtigt i barndomshjemmet
”Jeg kommer fra en arbejderfamilie. Min far var pladesmed og min mor dagplejermor og senere lægesekretær. Ingen andre i familien var optaget af musik, det var en fjern verden for mine forældre, men i 8. vidste jeg, at jeg ville være professionel musiker,” fortæller Mikkel Andersen.
I hans barndomshjem skulle man knokle for føden og bestille noget. Han gik med aviser, spillede håndbold og blev håndboldtræner. I gymnasiet fik han en lærer, som forberedte ham til musikkonservatoriet.
Vant til at knokle – det blev en fordel med musik
På musikkonservatoriet i Aalborg forventede han at møde ligesindede studerende, men de andre havde langt bedre støtte hjemmefra.
”Jeg knoklede med min musik. Når de andre gik hjem kl. 16, blev jeg hængende til kl. 22. Fordelen ved min baggrund var, at jeg var vant til at knokle, og jeg fik øvet mig mere end de fleste. Jo mere jeg dykkede ned i den klassiske musik, jo mere åbnede der sig nye dimensioner, også en åndelig dimension,” siger Mikkel Andersen, som fik læreren Erling Møldrup, der kom til at betyde meget for ham som rollemodel og mentor.
Guitaren som følgesvend: Mikkel Andersen har haft den samme guitar i 30 år. Og kun én. ”Min guitar lyder forskelligt afhængig af luftfugtighed og temperatur. Mange guitarister har flere guitarer, men jeg har et personligt forhold til min og er godt tilfreds med den ene, jeg har”.
Foto: Kennet Havgaard.
Uddannelse i London gav musikalsk styrke
Efterfølgende gik han et år på Royal College of Music i London.
”Da jeg kom hjem, var jeg blevet vanvittig stærk som musiker og menneske, fordi jeg havde spillet sammen med andre på så højt et niveau, som jeg aldrig havde oplevet før” fortæller Mikkel Andersen.
I de følgende år fik han børn, underviste på musikskoler, forberedte en talentfuld elev til musikkonservatoriet og begyndte at spille koncerter i ind- og udland.
Åbnede Københavns Guitarskole
I 2012 åbnede Mikkel Andersen en guitarskole i kælderen af familiens hus i Hvidovre og flyttede den senere til et kulturhus i København. Da corona-krisen ramte i 2020, steg elevtallet gradvist fra 25 til 50 elever.
I begyndelsen underviste han dem på Skype og flyttede så guitarskolen til større lokaler og ansatte to unge lærere fra musikkonservatoriet pga. det stigende antal af elever.
Autoritet i kraft af lang erfaring
”Jeg har 45 min. med hver elev, hvor jeg står som professionel guitarist og menneske og underviser dem i at spille. Jeg har måske mere autoritet over for dem end mange andre voksne, fordi jeg ved, hvordan man lærer at spille guitar. Det er ikke en demokratisk proces, hvor jeg spørger, hvad kunne du tænke dig at spille? Det er mig, der bestemmer,” siger Mikkel Andersen med et smil.
Han tilføjer, at børn oplever så meget fællesskab i skole og fritid, at de nyder den personlige kontakt med deres musiklærer.
Underviseren forstår elevernes kriser
”Det er ikke altid lige sjovt at øve sig, for der er hurdler, som skal overvinders. Det er et tabu at sige til sin guitarlærer, at man ikke altid gider at spille guitar, men jeg forstår det og har prøvet selv, det er en del af det at lære. Det handler om at få det gjort og få øvet sig 20 minutter om dagen. Men det må ikke ende i sorg og tænders gnidsel at øve sig hjemme, forældrene skal være ”good cop,” understreger Mikkel Andersen.
Gribende musikalsk verdensrejse
Mikkel Andersen er selv udøvende sologuitarist og giver hovedsagelig koncerter i kirker. Han tager publikum gennem et program af klassisk guitarmusik fra Spanien og Latinamerika, musik af J.S. Bach og toner som flyder blidt afsted som en rislende bæk.
Kirkekoncerter: Mikkel Andersen har spillet mange kirkekoncerter gennem årene. Han holder meget af den stemning, der er i en kirke under en koncert. Her optages en video af ham i Sions Kirken på Østerbro i København. Foto: Anne Mette Ahlgreen
Tilhørerne ved hans koncerter giver ofte udtryk for, at de i den grad nyder at høre ham spille:
”Det var en gribende oplevelse at høre og se Mikkel Andersen spille med sit klare talent og fine kompetencer. Han ledte os berusende fra Danmark over Grønland, Brasilien, Venezuela og Cuba,” har provst Holger Lyngberg, skrevet i gæstebogen.
Musik åbner for det guddommelige
For Mikkel Andersen er det også en intens oplevelse af spille guitar:
”Når jeg spiller, forsvinder jeg ind i en anden verden og oplever totalt samvær mellem mig og publikum. Musikken åbner for min åndelighed, forbinder mig med det guddommelige og det indre lys, som vi mennesker bærer med os,” siger han.
”Jeg er rundet af den kristne lutheranske kirke. Jeg gik på en Grundtvig-Koldsk privatskole, og jeg prøvede alle mulige krumspring for at undgå at tro. Jeg gik fra stærk fundamentalisme til ateisme og over i den mere esoteriske forståelse af kristendommen og af gudsbegrebet,” siger Mikkel Andersen.
”Ved anslaget på guitaren åbner porten sig, og jeg kan træde ind i den verden, hvor jeg kan tage for mig af al den vidunderlighed, som musikkens verden tilbyder, og den vil jeg også gerne give mit publikum del i,”