Guitarundervisning af voksne

Undervisning på dit niveau

Måske er du helt ny guitarist. Måske har du spillet nogle par år og vil gerne have frisket teknikken op. Eller også er du allerede ferm på guitaren og savner sparring og inspiration til at løfte dit spil til næste niveau. Uanset din erfaring eller ambitionsniveau er du havnet det rigtige sted. Velkommen til Casa de la guitarra – Københavns guitarskole.

Undervisningen

Københavns Guitarskole tilbyder soloundervisning i klassisk, spansk guitar af en af landets allerdygtigste klassiske guitarister, Mikkel Andersen, der også ejer og driver skolen. Undervisningen tager udgangspunkt i dit niveau og ønsker. Uanset om du ønsker at blive bedre til teknik, solospil, akkompagnement eller noget helt fjerde.

En lektion består af 45 minutters 1:1 undervisning. Tidspunkt og ugedag aftales direkte med underviseren fra gang til gang og du behøver ikke binde dig for et vist antal lektioner på forhånd.

Spørgsmål og svar

Find svar på de mest almindelige spørgsmål herunder. Tøv ikke med at kontakte Guitarskolen, hvis du ikke finder svar herunder.

Hvor foregår undervisingen?

Undervisningen foregår i nye, skønne lokaler på Østrigsgade 47, 2300 Kbh S – lige ved Lergravsparken Metro.

Hvornår?

Hverdage 9-21. Du aftaler med underviseren hvilken dag og tidspunkt, der passer bedst.

Hvor tit?

Erfaringen viser, at den optimale frekvens for undervisning er én gang om ugen, men vi kan sagtens aftale både færre eller flere øvegange. Kontakt mig for at høre om mulighederne.

Hvor mange elever er der på et hold?

Al undervisning foregår som eneundervisning. Det giver maksimalt fokus på dine styrker og svagheder og bedre plads til både at udvikle og udfolde sig.

Skal jeg øve mig fra gang til gang?

Ja. Så kort kan det egentligt siges. Som elev i guitarskolen bliver det forventet, at du øver dig på det, du aftaler med din underviser. Der er hverken hård disciplin eller kedelig udenadslære på skolen; men af og til er der hårdt arbejde med både teknik og musikalitet. Til gengæld bliver du en bedre guitarist.

 

Skal jeg have min egen guitar?

Ja, som udgangspunkt er det en god ide at have din egen guitar. Kontakt underviseren for at få gode råd om indkøb af guitar. Det behøver ikke at være dyrt, for at være godt. Som udgangspunkt spiller vi med nylonstrenge (spansk/klassisk guitar).

Hvor mange undervisere er der på skolen?

En. Casa de la guitarra – Københavns guitarskole er stiftet og drives af guitarist Mikkel Andersen. Det er din garanti for et højt fagligt niveau og den samme underviser fra gang til gang. Du kan læse mere om Mikkel lige her >

Hvilke sange kommer jeg til at spille?

Du kommer selv til at have indflydelse på hvilke sange du skal spille; men som begynder vil  repertoiret i starten være temmeligt fast. Sangene er valgt ud fra mange års erfaring med hvad der giver den bedste introduktion til dit nye instrument. Som øvet eller erfaren guitarist aftaler du med underviseren hvilke sange og genrer du gerne vil fokusere på.

Hvad koster det?

Undervisningen koster 395 kroner for en lektion på 45 minutter.

 

Hvordan kommer jeg i gang?

Du kan kontakte Guitarskolen og booke din første, uforpligtende undervisningstime lige her >

Københavns
Guitarskole

Guitarundervisning af børn og voksne i København

28 12 64 72

H E L L O T H E R E