Mød Mikkel Andersen

Mød Mikkel Andersen

Mikkel Andersen er uddannet guitarist fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og det prestigefyldte Royal College of Music i London. 2014 stiftede han Københavns Guitarskole – Casa de la Guitarra – hvor han underviser 40 børn og voksne om ugen. Han har mere end 25 års erfaring i at undervise elever i guitarspil på sjællandske musikskoler, og siden 2014 har han undervist i privat regi.

Guitarskolen vokser: Mikkel Andersen stiftede Københavns Guitarskole – Casa de la Guitarra i 2014. I mellemtiden er elevtallet vokset fra fem til 50.
Foto: Simon Bauer.

”Jeg har 45 min. med hver elev, hvor jeg står som professionel guitarist og menneske og underviser dem i at spille. Jeg har måske mere autoritet over for dem end mange andre voksne, fordi jeg ved, hvordan man lærer at spille guitar”

Børn udvikler sig som mennesker

Det er væsentligt, at vi lærer hinanden at kende og får en reel relation, for børnene spejler sig i mig – jeg bruger udtrykket ”spejlende neuroner”. Hvis du sidder over for en god lærer, spejler du dig i den retning,” forklarer Mikkel Andersen.

Du udvikler dig ikke kun som guitarspiller, men også som menneske. Der sker en proces fra gang til gang, uanset om børnene øver sig eller ej, for de udvikler sig”.

Taler i øjenhøjde


Simon Oxby, som er far til den 11-årige elev Storm, lægger vægt på, at Mikkel Andersen viser børnene respekt:

Mikkel ser børnene som mennesker, der skal respekteres. Han taler aldrig hårdt til dem, og han taler aldrig ned til dem, men taler til dem i øjenhøjde på en alderssvarende måde og er en meget engageret underviser,” siger Simon Oxby.

Mærker eleverne

Mine elever er mennesker med en masse begivenheder i deres liv, og jeg kan mærke, hvordan de har det, og ud fra det beslutter jeg, hvordan indfaldsfaldsvinklen til musikken skal være den dag,” fortæller Mikkel Andersen.

At lære handler om gentagelse

Eleverne får de en forståelse af, at når de gør noget – i det her tilfælde at spille guitar – så bliver de bedre, hvad enten de har lyst eller ej, hvis de gør det igen og igen. At lære handler om at gentage. Det er en eksistentiel proces. Det har børn svært ved, for de lærer, at det hele handler om at have lyst, men her lærer de gevinsten ved at gentage,” siger Mikkel Andersen.

”I guitarundervisningen lærer de gevinsten ved at gentage,”

 

Det at spille guitar er et projekt, hvor man bliver trænet i at møde sig selv. Det at øve sig og lære at spille er en proces. Der kommer et tidspunkt, hvor man bliver nødt til at gå vejen alene.

Deres lærer står sammen med dem, når de bliver frustrerede og mister lysten til at spille og føler sig ensomme i læreprocessen. Men de bliver trænet i at være i kontakt med sig selv. Der er både en individuel dimension og en fælles. Eleverne lærer at bidrage til et fællesskab,” forklarer den garvede guitarlærer.

Fra fejl til gennembrud

Indimellem fokuserer eleverne på deres egne fejl og bremser sig selv. Men så ændrer de tilgang og begynder at arbejde mere langsigtet og tænke mindre i fejl og detaljer.

Det giver dem et gennembrud, som får dem til at spille mere flydende og ubekymret,” forklarer Mikkel Andersen.

Nærværende underviser

Blandt små og store elever er Mikkel Andersen afholdt for sin nærværende måde at undervise på og for sin evne til at være i kontakt med eleverne.

Kontakt med børn

Med mere end 30 års erfaring som guitarlærer har Mikkel Andersen en særlig evne til at være i kontakt med eleverne og anerkende dem for deres fremskridt. Foto: Simon Bauer.

Drøm om at spille

Jens Himmelstrup har tidligere spillet guitar og har som voksen fået lyst til at genoptage interessen. Han følger nøje med, når Mikkel Andersen viser ham, hvordan en passage skal spilles. Foto: Anne Mette Ahlgreen.

Undervisning af voksne

Mikkel Andersen underviser også voksne i guitarskolen. Ligesom med børn tilrettelægges undervisningen efter elevernes individuelle behov.

Han underviser tillige MGK-elever, der søger optagelse på musikkonservatoriet. Han arbejder med den klassiske teknik, nodelærer samt tabs og becifring.

Elever som gerne vil forberedes til en optagelsesprøve eller konkurrence, kan få hjælp til at vælge et program som fremhæver deres bedste sider og giver dem mulighed for at fortolke musikken personligt.

Udøvende solomusiker

Mikkel Andersen er udøvende musiker og giver solokoncerter i Danmark og udlandet.

Han er bredt anerkendt som fortolker af både traditionel og mere moderne og eksperimenterende musik.

Berejst guitarist: Foruden i Danmark har han givet koncerter i Sydamerika, Spanien, Canada og USA og tager ved sine koncerter publikum med på en musikalsk rejse rundt i verden.
Foto: Kennet Havgaard.

Klassisk brasiliansk: Det brasilianske stykke ”Villa-Lobos Præludium nr. 1” er skrevet af en af Brasiliens store nationalkomponister Heitor Villa-Lobos og er meget vigtigt for det klassiske guitarrepertoire. Foto: Anne Mette Ahlgreen

udgivelser

Mikkel Andersen har udgivet tre solo-cd’er, der ofte spilles i P2 på DR. Den første ”El Llanto de la Guitarra” fra 2009 blev meget vel modtaget af anmelderne. Den blev Ugens Cd på P2 og kickstartede Mikkel Andersens internationale karriere. Hans anden cd ”Puesta de Sol – Twilight” er inspireret af Richard Strauss’ ”Im Abendrot” og en reference til bogen ”I Aftenrøden” af Peer Sibast. Det tredje album ”Un Buen Dia” udkom i 2017.

I sin albumtrilogi bevæger Mikkel Andersens klassisk musik sig fra en stemning af sjælfyldte morgener til magisk støvede aftener.

Kontakt Mikkel Andersen for at købe cd’er eller lyt på Spotify >

Berejst musiker

En række udenlandske komponister har skrevet musik til Mikkel Andersen og inviteret ham til at spille koncerter i Sydamerika, Spanien, Canada og USA. Under sine koncerter tager han publikum med på en musikalsk rejse rundt i verden. Han spiller også koncert ved internationale musikfestivaler.

Blå bog

• Mikkel Andersen – født i 1972. Vokset op i Viby Sjælland. Han begyndte at spille guitar som 9-årig

• Uddannet guitarist fra Kongelige Danske Musikkonservatorium i Aalborg og Aarhus og på Royal College of Music i London.

• Indehaver af og guitarlærer på Købehavns Guitarskole – Casa de la guitarra, som har soloundervisning, samspilshold og ”lejrbålshold”.

• Giver koncerter i kirker, musikforeninger og guitarfestivaler m.m. i Danmark og udlandet

• Ekstern lærer på forberedende Musikalsk Grundkursus til musikkonservatoriet (MGK) for talentfulde elever

• Bosat på Amager i København og far til tre døtre

Københavns
Guitarskole

Guitarundervisning af børn og voksne i København

28 12 64 72

H E L L O T H E R E